torsdag den 9. juni 2011

Finnmark 2011

20 dage er der nu kun til at fladlandet forlades og til at Danner, Sune(Ulleren) og jeg sætter næsen imod det nordlige. 12 hele dage i tørfluefiskeriets tegn. 12 dage med åbne vidder, ringende fisk, flex på stagen, gode venner, ca 25 kg på ryggen og oceaner af myg. 

De sidste ting er også ved at være på plads, Danner har fundet teltet, Sune har skaffet div. småting og jeg har fået kortene!
Jeg er dog lidt spændt indeni. Grunden til det er at hverken Sune eller Danner har været på lange turer i fjeldet og at Sune er i så dårlig form. Ligeledes har Sune udvist meget dårlig tålmodighed og tolerance overfor myg og lignende. Så måske bliver han halv gal og måske må vi binde ham for at undgå at han løber forvildet væk! 

Nej spøg til side. Vi er ved at være klar og flueæskerne er loadet op med div. spændende fluer som kun venter på at sætte sig fast i munden på storfisken( samt buske, træer osv.).     

Der er langt derop og få tænker på at afstanden til nord Norge faktisk svarer til afstanden til Rom. Så vi flyver! Vi lander i Lakselv og tager bussen videre til Skoganvarre. Derfra går turen ind til kendte og ukendte vand. De første dage bruges under trægrænsen og her satser/håber vi på at ramme en god Ephemerella aurivilli klækning! Derefter indtages det smukke højfjeld. Her skal små og store elve/søer testes.

At tage på tur i fjeldet i 12 dage kræver at man bærer ganske tungt. Alt skal jo ned i den sæk. Mad, tøj, telt, kogegrej, fiskeudstyr, vadebukser, vadestøvler ++++. Minimum kommer sækken nok til at veje 25 kg. Og grundet i Sunes form vil vi derfor også lave tre eller fire basecamps og så gå der ud fra. Vi skal jo fiske, ikke gå med tung sæk

25 kg til ryggen
Sune og jeg snakker sammen flere gange dagligt og i skrivende stund er vi kæphøje og er ved at lave en konkurrence om hvem der fanger den største og hvem der fanger flest over 40 cm. Præmien diskuteres stadigt. M.a.o. er selvtilliden og troen på succes stor. Mit personlige mål er at fange en ørred på tørt på over 2 kilo.(Gerne på en palmermyg str. 20)


En skønhed fra Finnmark på lige omkring kiloet
En anden ting jeg ser frem til, er alt den dejlige Finnmarks ørred der skal proppes i maven. Frisk fanget halvkilos fisk smager bare eventyrligt og giver proteiner til den aktive vandre-i-fjeldet krop. De større fisk får friheden igen, men tager man på en sådan tur skal man unde sig selv en omgang Nak og æd kultur!

Snart.....meget snart skal der virkelig fiskes!

Tre halvkilos fisk
Så rød kan fisken være i Finnmark


onsdag den 1. juni 2011

Årest første tørfluetur

 



Endelig!!!!!!!!!!! Ja, endelig kom dagen hvor jeg kunne løsrive mig fra bøgerne og bruge en dag med Axel ved en fin sø lige ved Oslo. Dagen bød på meget vind og fiskene ringede meget sporadisk her og der. M.a.o. var det komplet umuligt at fastslå noget mønster i deres ringning.
Men speciel som man nu er, så skulle der jo kastes på spottede fisk og ikke fiskes blindt.
Axel, som er grøn i gamet, blev placeret på en plads med gode kasteforhold, hvor han hyggede sig med fine knuder på forfanget, bandeord og ingen fisk. Selv gik jeg på tur langs kanten, i håb om at finde en fisk der gik og plukkede fra en bred a la carte meny. 
Fandt et lille næs, hvor jeg spottede nogle små fisk et stykke ude. Her på næsset blev de 90 kilo sat til rette i solen og synet af ringene ørreder blev nydt for første gang i år.
Jaja….  som i alle andre fiskeberetninger så er der et klimaks og det kommer nu! For pludselig hørte jeg det bag mig. Det dejlige og meget velkomne slup fra en lidt større fisk.
Øjnene blev rettet imod stedet og slup sagde det igen. Linen blev lagt ud og en Niccos ruskeklækker str. 16 blev placeret. Slup….pause…. stangen løftes, flex, rrrrrrrrrrrr. Efter en kort fight gled en lidt tynd men flot skovsø ørred ind i hånden og blev løftet ud af vandet. 42 cm og 700 g. Dejlig første tur med tørt!