Få mere tid ved vandet - De ti bud fra Colorado Flyfishing Reports(Det er skægt)!

Colorado Fly Fishing Reports

Link til de ti bud: http://coloradoflyfishingreports.blogspot.com/2012/04/ten-ways-to-increase-your-time-on-water.html

Go' læsning

K&B

Once in a blue moon = Mus til de store!

Efter at have set Once in a blue moon for X-gang og fået feber for X-gang, blev jeg inspireret til at binde nogle små gnavere. Til dem der ikke har set filmen, få fingrene i den! Fantastisk stemning, vidunderlige billeder og ikke mindst et helt vanvittigt fiskeri! Her et klip fra filmen http://www.youtube.com/watch?v=A4pOOMpFW_8

Er spændt på hvad havørrederne og de store bækørreder i de danske åer siger til gnavere! Og hvad sker mon når disse små kræ bliver trykker indover en god strøm i norsk fjeldelv? 

Små dejlige klip, der sætter feberen i gang!

Sidder og nyder en dejlig kraftig øl, imens jeg binder imitationer E. Danica på forskellige stadier. Hertil hører naturligvis noget baggrundshygge og her er et par dem:

http://vimeo.com/3757864 (Dry fly heaven)

http://vimeo.com/36402237 (Love fly fishing, Volume one)

http://vimeo.com/21580651 (Fly fishing is a joke)

http://vimeo.com/23151608 (Dry or die)

http://vimeo.com/23448751 (Dry or die 2)

Snart, meget snart!

Sæsonen 2012

2011 var stort set et år, hvor mine tørfluer lå brak i æsken og var erstattet med ”uendelige” timer foran skærmen, hvor et speciale meget langsomt tog facon. 2012 skal blive anderledes og det skal blive et år, hvor tørfluerne skal sværme og tilslaget skal gives!

I 2011 var der dog et stort lyspunkt, hvilket var at jeg blev medlem af en lille forening, som råder over et vidunderligt stykke af Binderup Å. Stykket er ganske enkelt paradisisk med sving ad libitum og gin klart vand.  Åen holder en fin bestand af havørred og er man heldig, så kan man lokke en af de store bækkere op til overfladen.

Sidste sommer gik fiskekammeraten (oldebarn af foreningens grundlægger) og jeg langs åen og kunne flere steder konstatere HØ-snuder som stak ud under grøden og brinken. Et skønt syn i et flommende dagslys.
Af ren nysgerrighed ville undertegnet prøve at se, hvor meget der skulle til, før de sølvglinsende væsner blev skræmt væk fra deres trygge pladser. Til min store overraskelse kunne jeg skubbe ganske hårdt til dem med stangspidsen uden de rørte sig af flekken.

Oldebarnet med en fin natfisk fra Binderup

Disse havørreder skal jeg inspireret af Bo Frier og Daniel Holm prøve at fange på skumbiller. En form for fiskeri jeg endnu ikke har stiftet videre bekendtskab med.

Naturligvis vil meget af min tid ved åen gå med at spotte de gyldenbrune rødprikkede skønheder og servere mine Danica imitationer og andre lækkeriet for snuden af dem. Bækørrederne er de fisk der står mit fiskehjerte nærmest!

Udover at fiske langs åerne i Dk, så skal året 2012 indeholde en længere tur til fjeldsøerne i Norge. Denne gang går turen til Børgefjell. Et fjeldområde der kun i begrænset omfang er tilrettelagt for fjeldturister.
Rejseledsageren er ingen ringere en min forlovede Marthine, så en ren fisketur blive det nok ikke. Div. toppe vil højst sandsynligt også blive underlagt mine 90 kilo og Marthines lette fødder ;-)
Et lille mål for turen er dog at Marthine skal fange sin første fisk på tørt (spindestagen vil dog også blive smuglet med, så hun kan få lidt succes)
 

Marthine

Dette er planerne indtil videre. M.a.o. så står 2012 i høj grad i de danske åers tegn, dog krydret med lidt norsk fjeldluft.


Knæk og bræk!!!

Beretning fra Finnmark

Tre fiskere på et øde sted i Finnmark

Det er i dag 21 dage siden at vi (Danner, Sune og jeg) atter satte vores fødder på dansk jord. Sækkene er forlængst blevet pakket ud og kroppen er så småt ved at få civilisationens lugt tilbage. I dette øjeblik ligger jeg på sofaen og tænker tilbage på 14 dages rejse præget af to fantastiske venner, skøn natur, fiskemæssige op- og nedture, sure tær, myg, tynge rygsække og godt humør!

En sær start på turen

Mine første tanker går til turens start, som set i bakspejlet var ganske underholdende. Efter at havde været undervejs i adskillige timer ankom vi omsider til Skoganvarre, udgangspunket og slutstedet for turen. I Skoganvarre ligger der en campingplads, hvilken primært lever af fiskere der ønsker at prøve lykken i Lakselv. Inden afrejsen fra DK havde vi fået lavet en aftale med indehaveren af campingpladsen, der gik ud på at han skulle køre os ca 10 kilometer på en grusvej, ind til den sø, hvorfra vores vandring skulle starte.

Da vi står udenfor campingpladsen vælger jeg at ringe til Markku (indehaveren) for at høre om han kommer ud til os og henter os der eller om vi skal komme indtil ham. Han siger så: "Kan du ringe tilbage om 10 min, jeg har lidt travlt (mine alarmklokker ringer allerede her). Travlt, vi havde sku da en aftale! Jeg siger til ham at vi kommer ned til ham. 

Foran receptionen mødes vi af et tydeligt eksempel på at et begrebs betydning kan flettes ind i mange sammenhænge. For jo, travlt havde den gode Markku! Travlt med at sidde og drikke øl med sin ven og på hans tilstand virkede det bestemt ikke til at være dagens første balje med humlevand!

Jeg præsenterer os og spørger om vi skal køre. Hertil svare han: "Ja ja, men tag en kop kaffe". Vi drikker en kop kaffe og igen spørger jeg om vi skal komme afsted. Nu virker det til at han overhovedet ikke kan huske vores aftale og ikke aner hvor vi skal hen. Foran os sidder Markku, fuld og husker intet. Markku, manden der skulle fragte os det sidste stykke. Her er det jeg siger til mig selv: "Vi er da i Norge, ikke Rusland."

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, siges der og i dette tilfælde viste det sig at holde stik. For imens mit pis er ved at nå kogepunktet, siger Markkus ven at han kan køre os ind til søen. Han vil ha 300 for det. Danner, Sune og jeg jubler! Vi jubler af flere grunde. For det første, fordi vi kan komme afsted. For det andet, fordi vi ikke skal køre med Markku og for det tredje, fordi Markkus pris for samme tur var 500 kr!

Urin våd hvalp og mødet med de første ringende fisk

Efter en hyggelig tur med Markkus ven, som viser sig at være en finsk "look a like" fiskeguide, ankommer vi til søen. Her bliver vi taget imod af en hvalp der glad løber omkring, først her og så der. Det ene "der" bliver dog lettere trist for det lille kræ. For imens vi spotter de første ringende fisk, stiller den finske mand med ølfyldt blærer sig til rette for at lade vandet. En sådan finsk stråle har åbenbart en speciel tiltrækningskraft på hvalpen, hvilken vægler at stille sig midt i skudzonen. Få minutter senere får Sune nap og hele denne mærkelige start på turen afsluttets med, at Sune lander en fin stalling med en urin våd hvalp hoppende omkring sig. Med andre ord var Finnmark 2011 skud i gang!

4 dage med perfekte forhold, men ingen overfladeaktivitet!

De næste 4 dage skulle vise sig at blive en sand fiskemæssig skuffelse. Hjemmefra havde vi set på div. kort og havde fundet et område, som så helt vidunderligt ud. Dette skulle udforskes! Resultatet = travning i lorteterræn og ingen fisk der havde interesse i maden på overfladen!

Lorteterræn

Det eneste højdepunkt var en lille pool, hvor vi fandt nogle fine stallinger, der mulede div. insekter på overfladen.

Danner med en fin stalling fra poolen

Strippanjohka - Fine fisk og kameraet i teltet
Efter disse 4 dage i skuffelsens tegn gik vi til Strippanjohka. En elv der efter sigende skulle være velbesøgt af finnere og svenskere der leder efter stallingnap. Vi så dog ingen mennesker. Strippanjohka var egentlig bare en elv vi skulle passere og havde ikke planlagt et stop her. Men da vi ankom til elven, fandt vi langt om længe ringende fisk! Så her skulle vi slå lejr!

Første aften ved elven var Danner en træt mand og ønskede fred og ro i teltet. Sune og jeg riggede derfor alene til og gik opstrøms. Elven var, som skrevet, kendt for at huse stallinger og hovedparten af de fisk vi fik på land, var dog også af denne art.
Et godt stykket opstrøms fandt jeg en eventyrlig flot plads, hvor elven tog fart og hvor der stod flere ringende fisk. Jeg ventede et stykke tid og prøvede at finde den største af dem. Valget faldt på en fisk der kun en enkelt gang havde tilkendegivet sin størrelse og sit rygfinnesejl i overfladen. Resten af dens ringe var meget små, hvilket ikke er unormalt for større fisk. Nå videre i situationen: Linen blev rykket af hjulet og en elkhair caddis landede en meter ovenfor fisken. Sagte, men sikkert gled en omgang elghår ned til fisken. Denne viste sig fra sin venlige side og tog den i første kast. Efter en kort og intenst fight på min #2, gled en flot stalling på 47 cm ind i nettet. Kameraet lå naturligvis i teltet.
Kort efter gik jeg ned til Sune. Tossen havde sat en streamer på! Endelig ringende fisk og så en streamer? Ja ja, hver sin tankegang.... Nå,  men efter få kast huggede det på den lille fiskeimitation og en fin ørred på 42 cm var oppe og vende.

Næste dag gik vi og plukkede fine stallinger og mindre ørreder. Nu var stallinger ikke det vi havde rejst til Finnmark efter og sulten efter store ørreder voksede stadig.
Da aftenen nærmede sig gik Sune ind i teltet og fandt ikke vejen ud igen. Derfor gik Danner og jeg alene opstrøms. Vi gik noget længere opstrøms end Sune og jeg havde gjort dagen før. Aktiviteten i overfladen var begrænset og taktikken var derfor at blindfiske de mest spændende pladser. Et godt stykke opstrøms fandt vi et paradisisk stræk af elven. Hurtigt blev jeg forelsket i en bestemt plads. Hurtigt vand i midten, dybt og roligt bagvand bag en sten. M.a.o. perfekt standplads til mummerikken(storørreden). I bedste indianer stil sneg jeg mig nærmere. Som skrevet var pladsen perfekt til at huse en storørred, men ift. præsentationen var den yderst krævende. Den eneste mulighed for at kaste på pladsen, var at kaste skråt opstrøms udover elven, hvor der var en kraftig strøm, der hurtigt ville få fluen til at stribe. Stod der fisk skulle den reagere lyn snapt.
I en rolig rytme nærmede fluen sig pladsen. Kastet afsluttedes og knapt havde fluen landet, før vandet eksplodere. En, to, så tilslag og min aurivilli imitation sad nu i kæften på en rigtig god fisk. Hurtigt blev jeg klar over at det var en ørred og hurtigt blev jeg klar over at denne ikke overgav sig uden kamp. Fisken rasede nedstrøm og jeg bagefter. Efter nogle nervepirrende minutter gled den smukkeste ørred jeg nogensinde har set ind i mit net og primatbrølet gjaldede udover de nordnorske fjelde! Kameraet, ja det lå og hyggede sig med Sune i teltet, så heller ikke noget billede af denne skønhed. Mættet af oplevelsen tøffede jeg langsomt og storsmilende hjem i seng. Min sidste tanke før søvnen: "48cm monster fed ørred på #2 i kraftig strøm"..................zzzzzzzzzzzzz.....

      
Flere stalling og Danner med pjatrøv
De næste tre dage kunne jeg helt ærligt godt havde været foruden og de fortjener derfor kun få ord. Helt kort opsummeret var de præget af stallinger samt renderøv og Uuuuuuuuuuulrik til Mr. Danner.

Danner med frisk fisk til middagen (2 timer før pjatrøvens indtog)

Marsvin og en drømmeaften til Fjellfogh

Efter tre dage i pjatrøvens tegn begav vi os videre i jagten på storørreden. Næste destination var Storfisksøen, hvilken før havde set mine fluer.

Jeg vidste at søen husede MEGET store fisk, men også at disse kæmper var kræsne og ekstremt vanskelige at få i tale. Så de næste dage bar præg af frustration over at se store kæmper "head and tale" og så kun fange deres børn!    

Den tredje aften ved søen skulle dog vise sig, at blive min helt store aften! For efter at have trasket søen rundt et par gange og efter at vi havde indtaget vores "delikate" tørmad, besluttede vi os for at gå en hen til en dejlig vig, hvor jeg havde observeret nogle granvoksne ørreder.

Sune og jeg satte os ved siden af hinanden og spejdede ud over vandet. Kort efter blev overfladen flere steder brudt af nogle svimlende store ørreder. Følgende uddrag fra den dialog, som foregik i øjeblikket, kan give et indtryk af hvor store disse bæster var.

”Fuck, Sune ser du det? Ser du de ørreder?”. Intet svar. ”Sune ser du ørrederne?”. ”Ssssssssssss…. Jeg kan ikke snakke nu”. Frustreret over det manglende svar, råber jeg nærmest til Sune: ”Jamen ser du ørrederne?” Sune svarer hertil fuldstændig roligt:”Nej, jeg ser på Marsvin” 

”Marsvinene” gik langt udenfor kastehold og Sune besluttede sig derfor for at trave over til Danner som var gået lidt videre. Jeg selv blev siddende ved Marsvinene. Jeg havde vinden i ryggen og besluttede mig for at sætte en højtflydende og meget synlig attractor på. Planen var nu at kaste så langt jeg overhovedet kunne og så lade fluen drive de sidste 15-20 meter.  Ikke just den mest spændende måde at fiske på, men den eneste. Fiskene der havde vist sig i den afstand som min flue var i nu, var ikke af marsvin størrelse, men dog stadig ganske store. 

Tålmodig sad jeg nu og så min flue drive med vinden. Langt om længe var den der hvor fiskene gik. Backingen var forlængst gledet ud af hånden og tog fiskene skulle tilslaget være kraftigt. Mine øjne var fokuseret på den lille plet langt ude. Så pludselig en meter fra fluen brød en fin fisk overfladen. Pulsen steg og alle musklerne i kroppen var spændte. Sekunderne gik og tankerne kom. "Tager den, ser den forfanget, er fluen ok eller er den.... Brat stoppede tankerne og stangen blev løftet. Trods afstanden blev fisken solidt kroget og en kamp af dimensioner kunne starte. Aldrig i mit liv har jeg mærket en så stærk ørred( ift. størrelsen) og tanken om to kilos grænsen sværmede i mit hoved.

Hård fight i skønne omgivelser

Efter nogle minutter kom fisken til syne og gled snart ind i nettet. To kilo var den ikke, men hvilken styrke og hvilken smuk fisk. 48 cm var denne og jeg måtte klø Sune i håret, over at denne fisk kunne være så stærk!

48 cm Finnmarks power!

Efter jubel og en posesnus lagde jeg endnu engang fluen ud. Lod den drive med vinden og samme sceneri gentog sig.
I starten virkede denne fisk lidt mindre, men efter et par minutter begyndte den for alvor og bide fra sig. Denne gang med endnu mere styrke end den første. Muskelbundet tabte dog sagte men sikkert luften og efter en fantastisk styrkekamp gled en 51 cm skønhed fra Finnmark i nettet. Yes sir og tak skal du ha!

Jeg gav pladsen til Sune i håb om at han kunne gentage min succes, men netop som han havde fået kastet, døde vinden hen og fiskene forsvandt.

En 51 cm drømmefisk på tørt

De sidste dage i Finmark var desværre præget af vind, koldt vejr og mindre fisk. Så her blev det mest til bålhygge, piberygning og timer på øjet!
 
Dette var beretningen fra Finnmark 2011. En tur med gode venner, store oplevelser og et fiskeri der ikke var helt retfærdigt fordelt!

Finnmark 2011

20 dage er der nu kun til at fladlandet forlades og til at Danner, Sune(Ulleren) og jeg sætter næsen imod det nordlige. 12 hele dage i tørfluefiskeriets tegn. 12 dage med åbne vidder, ringende fisk, flex på stagen, gode venner, ca 25 kg på ryggen og oceaner af myg. 

De sidste ting er også ved at være på plads, Danner har fundet teltet, Sune har skaffet div. småting og jeg har fået kortene!

Jeg er dog lidt spændt indeni. Grunden til det er at hverken Sune eller Danner har været på lange turer i fjeldet og at Sune er i så dårlig form. Ligeledes har Sune udvist meget dårlig tålmodighed og tolerance overfor myg og lignende. Så måske bliver han halv gal og måske må vi binde ham for at undgå at han løber forvildet væk! 

Nej spøg til side. Vi er ved at være klar og flueæskerne er loadet op med div. spændende fluer som kun venter på at sætte sig fast i munden på storfisken( samt buske, træer osv.).     

Der er langt derop og få tænker på at afstanden til nord Norge faktisk svarer til afstanden til Rom. Så vi flyver! Vi lander i Lakselv og tager bussen videre til Skoganvarre. Derfra går turen ind til kendte og ukendte vand. De første dage bruges under trægrænsen og her satser/håber vi på at ramme en god Ephemerella aurivilli klækning! Derefter indtages det smukke højfjeld. Her skal små og store elve/søer testes.

At tage på tur i fjeldet i 12 dage kræver at man bærer ganske tungt. Alt skal jo ned i den sæk. Mad, tøj, telt, kogegrej, fiskeudstyr, vadebukser, vadestøvler ++++. Minimum kommer sækken nok til at veje 25 kg. Og grundet i Sunes form vil vi derfor også lave tre eller fire basecamps og så gå der ud fra. Vi skal jo fiske, ikke gå med tung sæk

25 kg til ryggen

Sune og jeg snakker sammen flere gange dagligt og i skrivende stund er vi kæphøje og er ved at lave en konkurrence om hvem der fanger den største og hvem der fanger flest over 40 cm. Præmien diskuteres stadigt. M.a.o. er selvtilliden og troen på succes stor. Mit personlige mål er at fange en ørred på tørt på over 2 kilo.(Gerne på en palmermyg str. 20)

En skønhed fra Finnmark på lige omkring kiloet

En anden ting jeg ser frem til, er alt den dejlige Finnmarks ørred der skal proppes i maven. Frisk fanget halvkilos fisk smager bare eventyrligt og giver proteiner til den aktive vandre-i-fjeldet krop. De større fisk får friheden igen, men tager man på en sådan tur skal man unde sig selv en omgang Nak og æd kultur!

Snart.....meget snart skal der virkelig fiskes!

Tre halvkilos fisk

Så rød kan fisken være i Finnmark

Årest første tørfluetur

 

Endelig!!!!!!!!!!! Ja, endelig kom dagen hvor jeg kunne løsrive mig fra bøgerne og bruge en dag med Axel ved en fin sø lige ved Oslo. Dagen bød på meget vind og fiskene ringede meget sporadisk her og der. M.a.o. var det komplet umuligt at fastslå noget mønster i deres ringning.

Men speciel som man nu er, så skulle der jo kastes på spottede fisk og ikke fiskes blindt.

Axel, som er grøn i gamet, blev placeret på en plads med gode kasteforhold, hvor han hyggede sig med fine knuder på forfanget, bandeord og ingen fisk. Selv gik jeg på tur langs kanten, i håb om at finde en fisk der gik og plukkede fra en bred a la carte meny. 

Fandt et lille næs, hvor jeg spottede nogle små fisk et stykke ude. Her på næsset blev de 90 kilo sat til rette i solen og synet af ringene ørreder blev nydt for første gang i år.

Jaja….  som i alle andre fiskeberetninger så er der et klimaks og det kommer nu! For pludselig hørte jeg det bag mig. Det dejlige og meget velkomne slup fra en lidt større fisk.

Øjnene blev rettet imod stedet og slup sagde det igen. Linen blev lagt ud og en Niccos ruskeklækker str. 16 blev placeret. Slup….pause…. stangen løftes, flex, rrrrrrrrrrrr. Efter en kort fight gled en lidt tynd men flot skovsø ørred ind i hånden og blev løftet ud af vandet. 42 cm og 700 g. Dejlig første tur med tørt!